PERSONOPLYSNINGER
Privatlivspolitik for Din Bilpartner ApS (DBP)
August 2022
Denne privatlivspolitik er gældende for persondata, som du opgiver til DBP på www.dinbilpartner.dk, ved tilmelding til nyhedsbreve, kontakt til DBP, booking af tid eller i forbindelse med forespørgsler til valgte værksteder. I denne politik kan du orientere dig om, hvordan DBP indsamler og behandler oplysninger om dig.
DBP er dataansvarlig for dine personoplysninger. DBP er det datterselskab i FTZ-koncernen, og skulle der være spørgsmål, eller ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, skal du henvende dig FTZ ved at skrive til følgende e-mail: persondata@ftz.dk
Ændringer af privatlivspolitikken sker, når det er relevant. Politikken er senest ændret: 05.09.2022
Indsamling og behandling
DBP indsamler og behandler personoplysninger i forskellige situationer og på forskelligt legitimt grundlag. De forskellige situationer er beskrevet nedenfor og på hvilket grundlag.
Besøg på www.dinbilpartner.dk
Ved besøg på www.dinbilpartner.dk bliver du bedt om at tage stilling til brug af cookies. Det fremgår af cookieinformationen (link), hvad du giver samtykke til. I forbindelse med dit besøg registrerer vi også din IP-adresse, browsertype m.v., som er nødvendige i forbindelse med dit besøg. Behandlingen af oplysningerne er nødvendige for, at du kan bruge siden, og for at vi kan tilpasse og optimere hjemmesidens funktioner. Hvis du giver samtykke til cookies, vil formålene være at kunne analysere brugen af hjemmesiden eller at kunne målrette markedsføring til dig. Samtykket kan altid trækkes tilbage.
Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger er EU Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra a og f.
Nyhedsbrev
Som DBP-kunde har du mulighed for at tilmelde dig DBP’s nyhedsbrev via hjemmesiden. Ved tilmeldingen vil du skulle oplyse dit navn og din e-mailadresse. I forbindelse med tilmelding registrerer vi, hvor og hvornår du tilmeldte dig, lige som at vi registrerer, hvor og hvornår du afmeldte dig nyhedsbrevet. Vi registrerer, hvilke nyhedsbreve du åbner samt hvilke tilbud, artikler m.v., som du klikker på.
Formålet med registreringen er at varetage vores interesse i forbindelse med at levere nyhedsbrev til dig, dokumentere dit samtykke, indgåelse og tilbagetrækning, samt at kunne udarbejde statistik på tilbud, artikler m.v. i de enkelte nyhedsbreve.
Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger er EU Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra a og f.
Job & Karriere
DBP modtager ikke uopfordrede ansøgninger. Hvis du søger job eller ønsker at blive registreret i en jobdatabase, skal du rette henvendelse til FTZ via deres rekrutteringsportal:
https://www.ftz.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger.aspx
Ansøgninger til et DBP værksted, skal ske direkte til det pågældende værksted og på de vilkår, som værkstedet har angivet i et jobopslag.
Kontaktformular – kædekontoret
Hvis du udfylder vores kontaktformular på www.dinbilpartner.dk, så vil vi indsamle og behandle følgende oplysninger om dig: navn og e-mailadresse.
Formålet med indsamlingen og behandlingen vil være, at vi kan besvare din henvendelse samt besvare spørgsmål og kommentarer, som du måtte skrive i kommentarfeltet i kontaktformularen.
Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger er EU Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f.
Forespørgsler til værksteder via kontaktformularer
På www.dinbilpartner.dk er det muligt at anvende forskellige kontaktformularer, hvor man kan sende en forespørgsel videre til et selvvalg Din Bilpartner værksted. I forbindelse med forespørgslerne kan du blive bedt om at oplyse navn, e-mailadresse, telefonnummer og registreringsnummer.
Oplysningerne vil være obligatoriske, og formålet med indsamlingen og behandlingen vil være, at forespørgslen kan videresende til det valgte værksted med henblik på, at de kan identificere dig i forbindelse med besvarelse af din henvendelse samt besvare spørgsmål og kommentarer, som du måtte skrive i kommentarfeltet i kontaktformularen.
Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger er EU Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f.
Book tid
Ved online booking af tid til service eller reparation vil vi indsamle og behandle følgende oplysninger om dig: navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og registreringsnummer.
Formålet med indsamlingen og behandlingen er, at værkstedet skal være i stand til at kunne identificere, hvem der booker tid på værkstedet. Såfremt du vælger at oprette en profil på bookingportalen, anvendes oplysningerne til at give dig et unikt login. Oplysningerne behandles endvidere for, at der kan indgås en aftale mellem værkstedet og dig om den valgte service eller reparation.
Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger er EU Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra b.
Express kunde
Via hjemmesiden kan du tilmelde dig som Express kunde, og vi vil i den forbindelse indsamle og behandle følgende oplysninger om dig: navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og registreringsnummer.
Formålet med indsamlingen og behandlingen er at indgå en aftale, betinget af et service på et DBP-værksted, omkring nogle fordele som Express kunde. Oplysningerne er nødvendige for, at DBP kan verificere, at Express kunden har fået foretaget et service på det valgte DBP-værksted. Oplysningerne behandles endvidere for, at DBP kan administrere aftalen med Express kunden.
Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger er EU Persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra b.
Legitimt grundlag
For hver af de aktiviteter, hvor DBP indsamler og behandler personoplysninger om dig, er der angivet med hvilket legitimt grundlag, at det sker på. I nedenstående er grundlaget nærmere beskrevet.
Kontrakt eller aftale (art. 6, stk. 1, litra b)
Når behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af en aftale eller en kontrakt, vil behandlingen ifølge art. 6, stk. 1, litra b være nødvendig for, at DBP kan opfylde eller indgå en aftale eller en kontrakt, som du er en del af. Dine personoplysninger vil være nødvendige at behandle i forhold til, at DBP kan identificere dig som aftale- eller kontraktpart.
Retlig forpligtelse (art. 6, stk. 1, litra c)
Når behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af en retlig forpligtigelse i art. 6, stk. 1, litra c, så skyldes det, at DBP er forpligtet til at overholde national eller EU-lovgivning, hvori behandlingen er personoplysninger er et krav for at identificere dig. Et krav til behandlingens karakter og længde vil fremgå af den specifikke lovgivning, f.eks. bogføringsloven.
Interesseafvejning (art. 6, stk. 1, litra f)
Når behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af interesseafvejningsreglen i art. 6, stk. 1, litra f, har vi foretaget en afvejning af vores interesser i forhold til dine interesser, når det kommer til markedsføring, forbedring af hjemmesiden, sikkerhed, risiko for svig osv. Det har vi gjort for at sikre, at dine interesser, grundlæggende rettigheder eller frihedsrettigheder ikke overstiger vores interesser.
Samtykke (art. 7)
Når behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af et samtykke, som er sket frivilligt fra din side. Et samtykke er baseret på, at den registrerede selv har givet samtykke til behandlingen af personoplysninger. I forbindelse med afgivelsen af samtykket bliver du oplyst om, hvad du giver samtykke til og under hvilke betingelser DBP må behandle dine oplysninger. Du bliver også oplyst om, at du til enhver tid har ret til at trække dit samtykke tilbage.
Dine rettigheder
Du har som registreret nogle lovbestemte og ufravigelige rettigheder, som du kan gøre gældende over for DBP. Det er også DBP’s pligt at gøre dig opmærksom på dine rettigheder samt hvad den enkelte rettighed består af.
Indsigtsretten – art. 15
Du har ret til at få at vide, hvilke personoplysninger DBP behandler om dig og med hvilket formål og hvor længe. Hvis du ikke selv har videregivet oplysningerne, har du også ret til at få at vide, hvis vi har modtaget dem fra andre. Under punktet ”Videregivelse af personoplysninger” kan du se, hvor og under hvilke betingelser dine personoplysninger bliver behandlet af andre.
Retten til berigtigelse – art. 16
Du har ret til at få rettet urigtige / ukorrekte oplysninger om dig. Hvis der i de oplysninger, som du har givet til DBP, skulle vise sig at være en fejl, eller der er sket ændringer i dine oplysninger, skal du skrive til persondata@ftz.dk for at få dine oplysninger rettet.
Retten til sletning – art. 17
Under punktet ”Sletning af personoplysninger” kan du se, hvornår DBP sletter oplysninger. Du har i visse tilfælde ret til at få nogle eller alle personoplysninger slettet ved tilbagetrækning af et samtykke. Ønsker du at få oplysninger slettet, skal du skrive til persondata@ftz.dk med anvisning af, hvilke af de oplysninger du selv har opgivet til DBP, at du ønsker slettet. Ikke alle personoplysninger vil kunne slettes, da DBP bl.a. af bogføringsloven er pålagt at behandle nogle personoplysninger i 5 år.
Retten til at begrænse behandlingen – art. 18
Du har, hvis du mener, at DBP behandler ukorrekte oplysninger om dig, ret til at få begrænset behandlingen. Det samme gør sig gældende, hvis du mener, at DBP ulovligt behandler oplysningerne, eller du har gjort indsigelse mod behandlingen. DBP vil begrænse behandlingen til opbevaring indtil, at ukorrekte oplysninger er rettet, eller det er fastslået, hvorvidt DBP’s behandling er lovlig eller ulovlig. Ønsker du at få begrænset behandlingen af oplysninger, skal du skrive til persondata@ftz.dk med henvisning til, hvorfor behandlingen skal begrænses.
Retten til dataportabilitet – art. 20
Du har ret til at få udleveret de personoplysninger, som du selv har givet DBP. Hvis du ønsker at få udleveret dine oplysninger, skal det ske ved at sende en anmodning pr. e-mail til følgende adresse: persondata@ftz.dk. Anmodningen skal indeholde oplysninger, der gør DBP i stand til at identificere dig eller mulighed for at kontakte dig for at fastslået din identitet. Udleveringen vil ske i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, som du i din gode ret kan overføre til andre dataansvarlige.
Retten til indsigelse – art. 21
Du har ret til at gøre indsigelse mod, at DBP behandler dine personoplysninger med henblik på direkte markedsføring, herunder indsigelse mod profilering i den forbindelse. Din ret til indsigelse gælder også, hvis du mener, at DBP foretager en behandling under interesseafvejningen i art. 6, stk. 1, litra f uden legitim interesse. Ønsker du at gøre din ret gældende, skal du sende en begrundelse pr. mail til: persondata@ftz.dk
Retten til at tilbagekalde samtykke – art. 7, stk. 3
Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage, som du har givet DBP til at behandle personoplysninger. Samtykket til at modtage nyhedsbreve kan trækkes tilbage ved at afmelde dig via funktionen i bunden af ethvert nyhedsbrev. Har du givet samtykke i andre sammenhænge, er du blevet oplyst om, hvordan samtykke kan trækkes tilbage. Har du spørgsmål til tilbagekaldelsen af dit samtykke, kan du sende en mail til: persondata@ftz.dk
Retten til at klage – art. 77
Du har ret til at klage over DBP’s behandling af dine personoplysninger. Klagens skal indgives til Datatilsynet, der er den tilsynsmyndigheder, der behandler klager vedr. behandling af personoplysninger i Danmark. Du kan læse mere om klagemulighederne på Datatilsynets hjemmeside (www.datatilsynet.dk) eller ved at klikke på dette link (https://www.datatilsynet.dk/borger/klage/saadan-klager-du)
Sletning af personoplysninger
DBP sletter personoplysninger, når der ikke længere er et lovligt / legitimt grundlag for at behandle oplysningerne, eller når DBP ikke længere er forpligtet til at behandle oplysningerne pga. anden lovgivning.
Oplysninger indsamlet om dig via din brug af hjemmesiden, der er indsamlet via nødvendige og funktionelle cookies, bliver automatisk slettet senest 12 måneder efter dit sidste besøg. Når samtykke til at modtage nyhedsbrev med markedsføring trækkes tilbage via afmeldingsfunktionen i bunden af ethvert nyhedsbrev slettes din e-mail fra udsendelseslisterne. Din tilmelding til at modtage nyhedsbreve opbevares i to år efter din framelding / tilbagetrækning for, at DBP kan dokumentere dit samtykke og dermed et lovligt grundlag for at sende dig nyhedsbreve.
Forespørgsler sendt via hjemmesiden lagres i CMS systemet / behandles af DBP i 30 dage, hvorefter de slettes. Værksteder, der modtager forespørgsler via hjemmesiden, er selvstændig dataansvarlig for behandling af de modtagne oplysninger.
Sikkerhed i forbindelse med behandlingen
DBP har gennemført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Det sker for at sikre dig mod, at dine personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres, kommer til uvedkommende / tredjemands kendskab eller misbruges. Disse foranstaltninger revideres og justeres løbende – minimum en gang om året – for at sikre, at foranstaltningerne forbliver passende. DBP pålægger databehandlere samme krav til sikkerhed i forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger.
Videregivelse af personoplysninger
Ved brug af forespørgselsfunktioner på www.dinbilpartner.dk accepterer du, at DBP videresender din henvendelser og din personoplysninger til det valgte værksted.
DBP kan i det omfang, at det er nødvendigt for at udføre de forskellige indsamlings- og behandlingsaktiviteter, videregive personoplysninger til databehandlere. Der er indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, hvori det bl.a. præciseres, at behandling af data og personoplysninger kun må ske under instruks fra DBP.
DBP anvender eksterne samarbejdspartnere til drift og forbedringer af hjemmeside samt til udsendelse af nyhedsbreve. Din e-mailadresse bliver i den forbindelse behandlet i samarbejdspartnerens system til udsendelse af nyhedsbrev med målrettet markedsføring.
Kontaktoplysninger
DBP er dataansvarlig for alle aktiviteter beskrevet under afsnittet Indsamling og behandling, og har du som registreret spørgsmål eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte FTZ:
FTZ Autodele & Værktøj A/S
Hvidkærvej 21
5250 Odense SV
Tlf. 65 65 40 00 (hovednummer)