AUTO AWARDS

Din Bilpartner er nomineret til Årets Værkstedskæde 2019

Landets ældste kæde er større og stærkere end nogensinde. Der er sket en eksplosiv medlemsvækst på mere end 12 % i år, og der er nu flere medlemmer end nogensinde i Din Bilpartners 34-årige historie.

Ja, vi er en gammel kæde. Men det kan man ikke se på os. Sammen med medlemmerne børstede vi i 2018 støvet af for at gøre plads til et nyt tidssvarende look og nye services, der imødekommer forbrugernes forventninger til en værkstedskæde.

 

I 2018 var vi således igennem en revitalisering af kæden og udarbejdede en ny strategi med fokus på branding af kæden og værdiskabelse for kunderne såvel som medlemmerne.

 

I år er alle i kæden trukket i arbejdstøjet for at implementere de flotte ord. Ville det lykkes at give den nye strategi liv? Og hvordan ville det gå med vores målsætninger:

 

  • Vi vil se ens ud i markedet
  • Vi vil forstærke kædens synlighed og kendskab
  • Vi vil tættere på kunden og deres behov
  • Vi vil løfte i flok gennem vores kvalitetsprogram “den høje standard”
  • Vi vil øge fokus på vores online platforme

 

Vi kan kun sige, at Din Bilpartners revitalisering i dén grad er bestået. Kæden har flyttet sig ekstremt meget det seneste år. Hver eneste dag sørger kædens medlemmer sammen med kædekontoret for, at strategien lever. I virkeligheden. På værkstederne.

 

Resultatet er ikke til at tage fejl af:

 

Øget enstartethed i markedet

Mange nye facader er sat op på værksteder i hele landet. Det skaber genkendelighed hos kunderne, at kædens medlemmer ser ens ud i markedet. Og samtidig signalerer facadekonceptet en høj standard med dens rene designlinje.

 

Kendskab og synlighed

I 2019 er Din Bilpartner mere på tv end nogensinde før bl.a. som programsponsor af Le Mans og cykelløb, hvor vores pay off ’Hurtigt videre’ bliver bragt i spil. Sammen med vores nye stærke kædeidentitet medvirker det til, at vi har opnået en højere markedsandel (kilde: AB Analyse 2019).

 

Kundernes dagsorden

Klima og miljø var højest på dagsordenen i 2019.  For at imødekomme forbrugernes forventninger lancerede vi et gratis Kør grønt-tjek hos alle kædens medlemmer. Kør grønt-tjekket får kunderne til at køre mere miljøvenligt og trækker nye kunder til værkstedet.

 

Styrket eget uddannelsesprogram

Et af de fem punkter i Din Bilpartners kvalitetsprogram lyder: ’Bedste uddannelse og højeste kvalitetskrav i branchen’. Vi har udbygget uddannelsesprogrammet for medlemmerne, der bl.a. skal gennemføre vores obligatoriske indehaveruddannelse. Derudover tilbyder vi interne Din Bilpartner-kurser som fx el-hybrid, som halvdelen af kædens medlemmer har gennemført.

 

Online booking steget med næsten 100 %

Din Bilpartner skiller sig ud fra andre værkstedskæder ved, at alle medlemmer tilbyder online booking. I forhold til første halvår 2018 er der en stigning i antal bookinger på hele 94 % i første halvår 2019. Det er et udtryk for, at vi har ramt et behov hos kunderne.

 

Summa summarum: Medlemsvæksten på mere end 12 % slår hovedet på sømmet

Det bliver også bemærket i branchen, at Din Bilpartner har fornyet sig og er synlig, og det tiltrækker flere medlemmer til kæden. De nye tiltag gør os til en kæde, man som værksted gerne vil være en del af.

 

Netop medlemstilvæksten ser vi som et af de vigtigste parametre for, at Din Bilpartner er Årets Værkstedskæde 2019. Det er et vægtigt bevis for, at revitaliseringen har båret frugt, efter den for alvor fik liv i 2019.